MINDESMÆRKE 4

4. KONG FREDERIK DEN SYVENDE.

Statuen af Kong Frederik den Syvende blev oprindelig opstillet på Torvet syd for  kirken. Den blev afsløret grundlovsdag, torsdag den 5. juni 1884. Om initiativet og statuens tilblivelse skrev Grenaa Avis på opstillingsdagen:

Mindesmærket for Kong Frederik den Syvende paa Grenaa Torv, som idag   afsløres, er bekostet ved frivillige Bidrag fra Randers Amts 4de Valgkreds og enkelte sogne i 5te Valgkreds. Den første Impuls hertil er udgaaet fra Gaardeier Jens Jensen i Voldby, som den 5. Juni 1882 fremkom med Forslag til at reise et mindre Mindesmærke for Kong Frederik den 7de  ved Voldby, og der blev strax foretaget en Indsamling blandt de Tilstedeværende. Senere kom man imidlertid paa den Tanke, at det vilde være heldigere at faae reist et større Mindesmærke paa en Plads, der var mere besøgt, og paa et Møde den 16. September 1882 valgtes en Komitee, bestaaende af Folketingsmand Bønløkke, Gaardeier Jens Jensen i Voldby, Forpagter Jens Jensen i Veggerslev, Skrædder Lyngbye i Grenaa, Gaardeier Niels Nielsen i Aalsrode og Sagfører Vest i Grenaa, med det Hverv at skaffe en passende Plads for  Mindesmærket. Nævnte Komitee henvendte sig derpaa til Grenaa Byraad,  som efter nogle Forhandlinger gav Tilladelse til, at Pladsen Syd for Kirken benyttedes. I Decbr. forrige Aar afsluttedes Kontrakt med Zinkstøber Rasmussen i Kjøbenhavn om Leveringen af  Mindesmærket, der bestaaer i en c. 4 Alen høi Statue, støbt i Zink efter Prof. Evens Model og fældet i Bronce; Statuen staaer paa en c. 4 Alen høi Granit-Piedestal, bestaaende af 2 Dele. Hvorunder  er 2 Sokler; det er udført i mørk, finhugget Granit og gjør Indtryk af at være solidt. Uden om Monumentet bliver sat et Gitter af Smedejern, hvilende paa en Granitsokkel, og Mellemrummet imellem Monumentet og Gittersokkelen udfyldes med et Gulv af røde og hvide Mosaik-Fliser.Monumentet har kostet, leveret frit i Grenaa Havn, 2800 Kr., øvrige Omkostninger antages at blive 4-500 Kr.

Dagen efter kunne samme avis referere fra den stor afsløringsfestlighed:

Afsløringen af Mindesmærket for Kong Frederik den Syvende og de hermed forbundne Festligheder havde igaar samlet saa mange Mennesker her i Byen, at det, maaskee med Undtagelse af under Kongebesøget her for nogle Aar siden, er første Gang en saa stor Mængde har været forsamlet her. Byen var fra den tidlige Morgenstund klædt i Festdragt og Kl. 7 Morgen drog Byens Musikkorps gjennem Gaderne. Med Morgentoget ankom Repræsentationer for Vaabenbrødre-Afdelingerne i Randers og Rønde - en Repræsentation  fra Ebeltoft var tidligere indtruffen - med deres Faner. De modtoges paa Banegaarden af den herværende Afdeling med Musik. Vaabenbrødrene drog nu i Procession til den herv. Afdelings Lokale, hvor der i et opført Telt indtoges en Frokost, ved hvilken Hilsener udvexledes med de Fremmede. Efter Frokosten skiltes man, idet de Fremmede indbødes som Gjæster hos Byens Borgere. Efterhaanden indtraf der en Mængde Landboere hertil Byen, deels pr. Vogn og deels med Extratoget Kl. 1, der talte 17 Vogne og medbragte henved 1000 Passagerer.  

Henad Kl. 2 samledes de forskjellige Korporationer, som derefter fra deres Samlingspladser, en for en, afhentedes af Festkomiteen med Musik. Blandt Korporationer bemærkedes Grenaa Byraad, de tidligere nævnte Vaabenbrødre-Afdelinger, Sønderherreds Skytteforening og Grenaa Haandværkerforening med deres Faner. Forsamlingen bødes paa Festkomiteens Vegne velkommen af Folketingsmand Bønløkke, som derpaa gav Ordet til Skrædder A. J. Lyngbye. Efter Afsyngelsen af Sangen: “Gud sign vor Konge god !” talte Hr. Lyngbye for Kongen, idet han dvælede ved de vanskelige Forhold, under hvilke Hs. Maj. overtog Regjeringen, og  mindede om, at vi med Højagtelse og Kjærlighed kunne see op til vor Konge og hans Huus. Det “leve Kong Christian den 9de”, hvormed Taleren sluttede, besvaredes af den uoverskuelige Menneskemængde med et 9-dobbelt rungende Hurra, ledsaget af Musikfanfarer.

Efterat en Sang af Chr. Østergaard var afsungen, talte Folkethingsmand Bønløkke. Han anstillede en Sammenligning mellem Enevælden (som dog vist skildredes med vel stærke Farver) og den Tid, som fulgte efter, da vi havde faaet Grundloven, og motiverede hermed Ønsket om ogsaa her at have et Minde om den Konge, som skjænkede os Friheden, at vi stedse kunne have det kjendte milde Blik for Øie. Idet Sløret faldt, lød jublende Hurraraab. En anden Sang af Chr. Østergaard blev nu afsungen, hvorefter fulgte et (af Bønløkke udbragt) rungende Leve for Frederik den Syvendes Minde. Paa Komiteens Vegne overleverede Bønløkke derefter Mindesmærket til Grenaa Kommune. Borgmester Brendstrup takkede paa Byraadets Vegne for den smukke Gave og udtalte den Overbevisning, at det vilde være Byen en Glæde at frede om den. Han udbragte sluttelig et Leve for den Komitee, hvis Virksomhed havde givet et saa smukt Resultat. Bønløkke afsluttede dernæst Afslørings-højtideligheden med et Leve for Grenaa By.

Efterat de forskjellige Korporationer vare indordnede i en storartet Procession, til hvilken endvidere den uhyre Menneske-mængde sluttede sig, begav Festtoget sig ad Lillegade til Plantagen for at holde Grundlovsfest. Her talte Gaardeier Jens Jensen af Voldby for Kongen, Høiskoleforstander West (efter en Sang af A. Sjørup) for Grundloven, Skolebestyrer Bertelsen, (efter en Sang af F. Hoffmeyer) for Fædrelandet og Kjøbmand A. Lyngbye af Ebeltoft for Sønderjyderne.

Festtoget ordnedes nu atter og drog ad Storegade til Pladsen bag Kommuneskolen, hvor et Par Hundrede Deeltagere samledes til en Fællesspiisning, medens noget senere Musikens Toner lokkede Ungdommen til det store Dandsegulv, som snart fyldtes, medens Andre søgte deels Karoussellerne og deels Beværtnings-teltene. Kl. henad 11 afbrændtes et net lille Fyrværkeri.

Festen var i det Hele vellykket og skjøndt 6-8000 Mennesker vare forsamlede, foregik Alt i god Orden, og ingen Mislyd hørtes.

Læg vel mærke til denne sidste bemærkning. Politisk var vi midt i provisorietiden, hvor striden mellem “venstre” og “højre” spidsede til. At venstremanden Chresten Bønløkke stod på talerstolen blandt Grenaas højreorienterede borgere kunne netop godt have givet anledning til mislyde. Men ærbødigheden over for kongemagten har ved den festlige lejlighed formået at holde den politiske strid i ave. Dog kunne den konservative Grenaa Avis ikke dy sig for en kritisk kommentar til Bønløkkes skildring af enevælden - jfr. den indskudte parentes i det ovenfor citerede.

Statuens senere placeringer. I 1938 vakte det voldsom debat, da et flertal i Grenaa Byråd villle fjerne Frederik den Syvende fra Torvet til en placering foran Menighedshjemmet, og der blev indsamlet protestskrivelser mod forslaget. Resultatet blev en flytning fra den oprindelige placering syd for kirken til et andet sted på Torvet, nemlig en plads nordvest for kirken foran det gamle rådhus, Torvet 1. I 1967 måtte statuen vige for en vejregulering omkring Torvet, og den blev sat på lager på kommunens materialgård. Efter en restaurering af specialister i København kom den i 1975 atter ud i det fri og opstilledes nu i Anlægget. Også her er den flyttet en enkelt gang til sin nuværende placering ved Kærvej, foran Grenaa Hallen.

Billedhugger Otto Evens (1826 - 1895) var uddannet på Kunstakademiet i København og arbejdede i flere år hos H. W. Bissen. Han har en alsidig produktion af statuer, grupper, buster og portrætmedaljoner. Hans bronzestatue af Kong Frederik den Syvende blev første gang rejst på torvet i Sorø i 1877. En kopi opstilledes i 1884 i Grenaa, og endnu en kopi blev opsat i Varde i 1885. I tidens ånd var Otto Evens optaget af at skildre  store historiske og nationale personligheder.