Hvad lavede mormor

Erindringer

af

Sigrid Buch-Jacobsen

 

Indholdsfortegnelse

 

Forord

 

Fredericia

 

Mit barndomshjem i Fredericia fra 1925-1933

 

København 1: Halfdansgade på Islands Brygge

 

København 2: Livet i villa ”Solblink” på Ærtelandsvej

 

Ungdom: Ung pige i huset, forlovelse og bryllup

 

Et opbrud: Elværket og landsbysamfundet i Langelund ved Filskov

 

Holsted: Livet i en lille, sønderjysk landsby

 

Årene i Ørum med el-butikken og ”Hedehuset”

 

”Lunden”, ”Hvide Kok” og Cleos ”Kaffehus”

 

Årene fra 1972 og fremad

 


Forord

 

"Ældre Sagen" opstod sidst i 1980erne i Danmark. Den bredte sig over hele landet, kom også til Grenaa, hvor min mand Hans var med i den første komite. Der skete meget, ja, ideerne var mangfoldige.

 

23. september 1995 indbød ”Ældre Sagen” til et foredrag: "Fortæl din historie til eftertiden". Det var arkivar Børge Kjær fra det lokale Egnsarkiv på Biblioteket, der forestod dette. Havde vi lyst, og ville tilslutningen blive stor nok, ville han lave kursus om dette emne. Den 14. oktober begyndte første hold. Jeg blev ved at følge undervisningen i alle årene fremover. Samtidig åbnedes "Det historiske Udgiverværksted", og jeg meldte mig ind i "Slægts- og Lokalhistorisk Forening for Østdjursland".  

 

En ny verden åbnede sig. Al den lærdom, jeg fik, blandt andet forklaringer om gerne og allerhelst at gå dybt i detaljerne med omgivelserne og beskrivelserne, gjorde, at jeg gik i gang med et lille hæfte "Fader din - Fader min". Her fik jeg rig lejlighed til at prøve kræfterne af på, hvad jeg havde lært. Denne fortælling gav mig modet til at fortsætte skriverierne.   

 

Allerede i 1975, inden det blev almindeligt, at alle skrev om deres liv, havde jeg nedskrevet nogle barndomserindringer. Det, der udløste trangen, var min fars sygdom og død, lige efter min halvtredsårs fødselsdag. Det havde været en rigtig dejlig dag med mange sange, taler og gæster - to manglede - far og mor. De sendte afbud dagen før, da far var lidt sløj. Først sent på aftenen fortalte min søster Edith mig sandheden. Far lå på hospitalet efter et hjerteanfald. Jeg blev så ked af det og rejste hurtigst muligt til København. Få dage efter døde far i sit hjem. Det satte tankerne og minderne i gang. Jeg havde aldrig skrevet noget før ud over breve. Inden jeg så mig om, sad jeg ved skrivemaskinen og fortalte om min dejlige barndom. Det gav mig ro i sjælen. Hvor mange opnåede at have forældre så længe? Far nåede endda at blive oldefar til en lille dreng. Vi havde mor endnu, hun var rask og frisk efter sin alder.

 

I det følgende vil jeg ordret indlede mine erindringer med det, som jeg skrev dengang i 1975.