Djurslands Kalk

Af Børge Kjær

Udgivet i år 2001

Pris: kr. 100,00

Forord

Forarbejdet til denne bog begyndte for omkring 20 år siden. Ebeltoft Nordkommunes Miljøbeskyttelsesgruppe tog i 1981 initiativ til en kalkbrænding i en af de bevarede små kalkovne i nærheden af Balle, og Djurslands Museum i Grenaa fulgte arbejdet. Hele brændingsprocessen blev fotograferet, og på museets vegne begyndte jeg at indsamle materiale om kalkens lokale historie. I 1982 blev dette fulgt op af Århus Amts Museumsråd, der bevilgede penge til en mere systematisk indsamling af materiale samt en foreløbig undersøgelse af kalkudvindingens og kalkindustriens historie. Mag. art. Hans Runge Kristoffersen samt undertegnede kom til at stå for dette arbejde.

Min ansættelse som arkivar og leder af Grenaa Egnsarkiv fra 1982 - sammen med andre historiske gøremål - levnede ikke megen tid til at arbejde med sagen i årene fremover, men jeg fortsatte indsamlingen af materiale, og af og til gennemarbejdede jeg nogle af de væsentligste større kildesamlinger inden for emnet. I de seneste par år har jeg så "taget mig tid" til at forske og skrive med henblik på den endelige udformning af bogen. Den er altså resultatet af en lang proces, hvor jeg aldrig helt og fuldt har kunnet koncentrere mig om forskningsarbejdet.

Mange personer har i årenes løb bidraget til projektet - lokalhistorisk interesserede samt arbejdere og andre med tilknytning til kalkvirksomheder i området. Det ville blive alt for omfattende at nævne navne i den sammenhæng, men jeg bringer alligevel en tak for samarbejdet, og det glæder mig at kunne kvittere med et færdigt resultat - langt om længe ville det måske være på sin plads at tilføje. En vemodig tanke strejfer mig også, når jeg nu må erkende, at flere af bidragyderne ikke fik det færdige resultat i tide.

En række personer har gennemlæst det så godt som færdige manuskript, og de har på forskellig vis givet gode råd og bidraget til den sproglige korrektur. Heller ikke her vil jeg nævne navne – dog med en enkelt undtagelse. Lægesekretær Inge Larsen har fulgt manuskriptet helt frem til trykningen og kyndigt finkæmmet det for fejl og unøjagtigheder. Jeg sætter stor pris på, at en trykt bog også sprogligt set er gennemarbejdet, således at læseren ubesværet kan fordybe sig i emnet uden at blive forstyrret af sproglige unoder, fejl, unødige gentagelser osv. Tak til alle, som har bidraget til finpudsningen af den endelige tekst. Men jeg alene er ansvarlig for, at den blev, som den blev.

Selve udgivelsen er sket i et samarbejde mellem Djurslands Museum i Grenaa, Ebeltoft Museum samt Grenaa Egnsarkiv, og økonomisk er den muliggjort i kraft af støtte fra forskellige sider. En stor tak til disse bidragydere, som er nævnt andetsteds i bogen. Også en tak til arkitekt Preben Fisker, Ebeltoft, som vederlagsfrit har tegnet de forskellige ovntyper til bogens indledning. Sidst men ikke mindst en tak til trykkeriet Johnsen Offset A/S, Grenaa, for et godt samarbejde omkring bogens opsætning og trykning.

                                                                                                          Børge Kjær                                                           

Bagsidetekst:  

Bogens forfatter ved Sangstrup Strand med kalksten klar til brænding.

Børge Kjær er født i 1941. Mag. art. i idehistorie 1970. Medforfatter til bog om Kolindsund på Djursland 1980. Arkivar og leder af Grenaa Egnsarkiv siden 1982. Redigerer årbogen Grenaa og Omegn før og nu og har skrevet lokalhistoriske artikler heri. Har derudover udgivet et par mindre lokalhistoriske bøger.

Bogen her handler om et stykke erhvervshistorie på Djursland med hovedvægt på perioden 1840-1980. Udskibning af kalksten begyndte i stor stil fra Glatved Strand og Bredstrup Klint fra ca. 1840. En kalkværksindustri opstod, da en jernbaneforbindelse kom til Djursland i 1876. Der blev etableret værker i Grenaa og Trustrup. Senere blev området omkring Rosmus og Balle centrum for små og store virksomheder inden for kalkindustrien.

Bogen skildrer arbejdsforholdene i kalkbrud og på kalkværker, kampen om markedet for brændt kalk mellem forskellige virksomhedstyper, transportsystemernes betydning for kalkerhvervet og meget andet. Vi kommer også ind på livet af igangsætterne inden for erhvervet. De mest markante personer var A. V. Dinesen på Katholm, Thorvald Robdrup, Reiner Andersen og Torben Oxholm.   

Indhold (indhold)

1. Indledning 

    1.1 Kalken og dens anvendelse 

    1.2 Råstofudvinding og brændingsteknik 

2. Kalk til byggeri i middelalder og renæssance 

3. Kalk til godsernes selvforsyning og til et lokalt marked 

    3.1 Godskalkværker 

    3.2 Forsøg på stordrift ved Karlby Klint 

    3.3 Kalk- og teglværker ved gårdbrug 

    3.4 Kalkbrænding i kubeovn i 1890erne 

    3.5 Forsyning af Grenaa og Ebeltoft med kalk 

4. Udskibning af kalksten fra Glatved Strand og Bredstrup Klint 

    4.1 Kalkbrud ved Glatved Strand 

    4.2 Arbejdsforhold i kalkbruddene ved Glatved Strand 

    4.3 Historien om familien Wettlaufer

    4.4 Kalkbrud ved Bredstrup Klint 

5. Kalkværksindustri ved jernbanen Ryomgård-Grenaa 

    5.1 Grenaa Kalkværk ved Bredstrup Klint 

    5.2 Trustrup Kalk- og Teglværk 

    5.3 De jydske Kalkværker A/S i Bredstrup og Trustrup 

    5.4 Djurslands Kalkværk i Grenaa 

    5.5 Kalkbrydningen ved Kirial 

6. Ny Balle Kalkværk ved jernbanen Ebeltoft-Trustrup 

    6.1 Ny Balle Kalkværks etablering 

    6.2 Aktiekapitalen der gik i smuld 

    6.3 Under Oxholms ledelse 

    6.4 De jydske Kalkværker A/S i Ny Balle 

7. Nye kalkværker ved bruddene 

    7.1 Tilbage til gammel teknik 

    7.2 Nye kalkværker med skaktovne 

    7.3 Regulering af marked, priser og produktion 

    7.4 Arbejdsforhold og arbejdernes organisering 

8. Afslutning 

9. Noter 

10. Illustrationstekster