pris 100 kr. Udgivet 2005
Forord.
Det er mig en glæde, at Slægts- og Lokalhistorisk Forening for Østdjursland i anledning af sit 25 års jubilæum har valgt at udgive denne bog med djurslandske anelister.
Det er et vigtigt bidrag til Djurslands slægts- og lokalhistorie.
Jeg har selv tidligere haft stor nytte og glæde af det store arbejde, som Slægts- og Lokalhistorisk Forening for Østdjursland udfører, i forbindelse med kortlægningen af min families rødder på Grenaakanten, der kan føres tilbage til i hvert fald 1700-tallet.
Slægtsforskning er en vigtig og spændende måde at forstå vor familiemæssige og vor nationale historie på.
Det er mit håb, at bogen vil være en hjælp for alle, der på den ene eller anden måde har djurslandske rødder og er interesseret i at finde oplysninger om og spor efter deres slægt og forfædre.
Anders Fogh Rasmussen
Statsminister
Indledning.
Slægts- og Lokalhistorisk Forening for Østdjursland kunne 24. november 2005 fejre 25 års jubilæum, og i den anledning har bestyrelsen valgt at udgive denne første samling af djurslandske anelister. Udgivelsen af anelisterne sker for at fremme slægtsforskningen lokalt på Djursland. Det er håbet, at denne udgivelse opfattes som et hjælpemiddel til at skabe kontakt til andre, der slægtsforsker i de samme familier. Det er tanken, at anelisterne benyttes til at konstatere eventuelt anesammenfald med andre, der efterfølgende kan kontaktes for yderligere udveksling af oplysninger om de i listerne nævnte personer. Alle har meldt sig frivilligt, og de vil alle gerne i kontakt med andre slægtsforskere. Hver aneliste er forsynet med indlevererens navn og adresse samt eventuelt telefonnummer og/eller mail-adresse. Det understreges, at de personer, der har bidraget med anelister, ikke er professionelle genealoger, men udelukkende amatører, der har slægtsforskning som hobby. Selv om anelisterne er trykt og udgivet, er det ikke ensbetydende med, at der ikke kan forekomme fejl. Husk derfor altid, at man selv skal efterkontrollere alle oplysninger, man modtager fra andre slægtsforskere.
Det har været muligt for alle at bidrage til denne udgivelse, uanset omfanget af den enkelte indleverers slægtsforskning, men det har dog været et krav af hensyn til den sparsomme plads, at de nævnte personer hver især har haft en eller anden form for tilknytning til Djursland. Derfor vil det forekomme, at den enkeltes aneliste kan være betydeligt mere omfattende end her beskrevet. Store spring i anenumre betyder derfor ikke nødvendigvis manglende oplysninger om de pågældende aner, men derimod oftest personernes manglende tilknytning til Djursland. Alle personer, der ikke har haft tilknytning til Djursland, er simpelthen udeladt fra anelisterne. Som Djursland betragtes i denne sammenhæng området øst for hovedvej E 45, der udgør en linje mellem Randers og Århus.
Af hensyn til omfanget fylder oplysningerne om hver enkelt person maksimalt en linje, og der er i anelisterne udelukkende medtaget oplysninger om anenumre, navne samt eventuelt fødsels-, vielses- og dødsdata. Der henvises også her til den enkelte indleverer for mere detaljerede oplysninger. Oplysninger om nulevende personer, ud over navne, er ikke medtaget. Alle navne er fremhævet med fed skrift. Der er brugt forkortelser for født, gift og død, henholdsvis f., g. og d. Herudover forekommer der forkortelser af stednavne. Alle nævnte personer er samlet i et fælles opslagsregister bagerst, så man hurtigt vil kunne se, om man har anesammenfald med en eller flere af indsenderne. Af hensyn til standardiseret layout og opstilling er de fremsendte anelister redigeret og tilrettet efter de af arbejdsgruppen fastlagte retningslinjer og standarder.
Det har været vigtigt for foreningen, at denne udgivelse er fremstillet så billigt som muligt, for at holde prisen nede på et absolut minimum. Formålet med udgivelsen er ikke at tjene penge, men at få anelisterne spredt så meget som muligt. Jeg håber, at andre slægts- og lokalhistoriske foreninger vil tage ideen op og udarbejde anelister, der dækker den enkelte forenings område.
Jeg vil gerne rette en stor tak til samtlige indleverere for det flotte arbejde, der er præsteret, og for opbakningen til denne udgivelse. En særlig stor tak rettes til statsminister Anders Fogh Rasmussen for forordet, samt ikke mindst til Ivan Jensen og Bent Kjeldsen for hjælp i forbindelse med udarbejdelsen af navneregisteret mv. En tak skal også rettes til Det Historiske Udgiverværksted på Grenaa Egnsarkiv, i hvis regi denne udgivelse er sket.
Med håbet om at denne udgivelse giver inspiration og anledning til mange nye kontakter imellem slægtsforskere, både i og uden for Slægts- og Lokalhistorisk Forening for Østdjursland, ønskes hermed god fornøjelse og god jagt, samt et stort tillykke med 25 års jubilæet til Slægts- og Lokalhistorisk Forening for Østdjursland.
Bent Klim Johansen
Næstformand
Anelister for: Indleveret af:
Achton Johannes Friis....................... Ivan Jensen
Anders Fogh Rasmussen....................... Ivan Jensen, Else Skovbo Jensen m.fl.
Anna Sonja Hjelm Pedersen....................... Sonja Hjelm Pedersen
Bent Jørgen Kjeldsen....................... Bent Kjeldsen
Bodil Udsen....................... Else Skovbo Jensen m.fl.
Bo Herlev Møller Pedersen....................... Wenzel Møller Pedersen
Cathrine de Nijs Johansen....................... Bent Klim Johansen
Else Appel....................... Else
Skovbo Jensen
Erling Johannes Kildal....................... Erling Johannes Kildal
Evald Roger Ditlevsen....................... Birgitte Hansen
Finn Rune Jensen....................... Finn Rune Jensen
Geert Henriksen....................... Geert Henriksen........
Hans Brandt Hansen....................... John Brandt Helmersen
Harald Emil Berglund....................... Sigrid Buch-Jacobsen
Henriette Nielsen....................... John Brandt Helmersen
Inga Hansen (Witt)....................... Inga Witt
Inge Hansen....................... Anne Hansen
Ingelise Nielsen....................... Erling Johannes Kildal
Ivan Jensen....................... Ivan Jensen
Ivar Poulsen....................... Ivar Poulsen
Jacob
Johannes Hougaard m.fl........................
Birgit Hougaard
Jette Bøjsen Hansen (Martin)....................... Tony Martin
Jonas Holdt Madsen (Søren Kanne)....................... Børge Holdt Madsen
Jytte Jensen....................... Jytte Skaaning
Jørgen Dimke Rasmussen....................... Jørgen Dimke Rasmussen
Jørgen Frøslund-Jensen....................... Jørgen Frøslund-Jensen
Kaj
Aage Hoffmann Jensen....................... Kaj Aage Hoffmann Jensen
Kirsten
Margrethe Woldiderich.......................
Kirsten Woldiderich
Louise
Blomstrand Hansen....................... Henning Hansen
Marie
Elisabeth Lykke Rasmussen.......................
Marie Elisabeth Lykke Rasmussen
Marlene Bruun....................... Marlene Bruun
Martin Jensen....................... Jette B. Schmidt Bejder
Mogens Flemming Skaaning....................... Jytte Skaaning
Niels Sloth....................... Niels Sloth
Nikolaj Surland Jensen....................... Jørgen Nick Jensen
N.N. Rasmussen....................... Bente Jensen
Ole Petersen....................... Ole Petersen
Ove Pedersen Præst....................... Ove Pedersen Præst
Per Holm Rasmussen....................... Jens Christian Holm Rasmussen
Poul Therkildsen....................... Poul Therkildsen
Rita Salbo....................... Lizette Salbo
Tage Tækker Hansen....................... Tage Tækker Hansen
Thorgan Greve....................... Anne Greve
Tove Hansen....................... Janni Christensen
Viggo Boserup Jørgensen....................... Viggo Boserup Jørgensen